VIDENSKAB

Menneskeheden på rumkonkurrence: Juice vil blive opsendt i april for at studere Jupiters måner

I takt med at teknologien vokser, vokser også menneskehedens ønske om at lære solsystemets hemmeligheder at kende. I den forstand er der mange rummissioner, der er på vej af sted i denne tid. I april vil en ESA-mission tage af sted for bedre at studere de galilæiske satellitter, dvs. Jupiters måner.

Den femte planet i solsystemet, som også er den største af alle, har fire satellitter, og tre af disse er ismåner. Disse tre måner vil blive undersøgt på denne mission for at se, om der kan eksistere eller har eksisteret livsformer på grund af tilstedeværelsen af is og tilsyneladende også saltvand i flydende form.

Missionen vil tage udgangspunkt i den europæiske rumhavn Kourou i Fransk Guyana. Lad os finde ud af mere om, hvad denne mission drejer sig om.

NASA/Freepik
Menneskeheden på rumkonkurrence: Juice vil blive opsendt i april for at studere Jupiters måner
I takt med at teknologien vokser, vokser også menneskehedens ønske om at lære solsystemets hemmeligheder at kende. I den forstand er der mange rummissioner, der er på vej af sted i denne tid. I april vil en ESA-mission tage af sted for bedre at studere de galilæiske satellitter, dvs. Jupiters måner. Den femte planet i solsystemet, som også er den største af alle, har fire satellitter, og tre af dem er ismåner. Disse tre måner skal undersøges på denne mission for at finde ud af, om der kan eller har kunnet eksistere livsformer i lyset af tilstedeværelsen af is og tilsyneladende endda saltvand i flydende tilstand. Missionen, der skal hedde Juice, vil tage udgangspunkt i den europæiske rumhavn Kourou i Fransk Guyana. Lad os få mere at vide om, hvad denne mission handler om.
Freepik
Jupiter, den største planet i solsystemet
Menneskeheden har altid været fascineret af Jupiter, som er den femte planet i rækkefølge efter afstand fra solen og den største i solsystemet. Det er en gasformet, lagdelt planet, og hvis forholdene havde været lidt anderledes, kunne den måske endda have været en stjerne med en kemisk sammensætning, der ligner solens, med et stort indhold af brint og helium (de elementer, der er nødvendige for at udløse en kernereaktion). Gamle civilisationer som babylonierne, grækerne og romerne satte Jupiter i centrum for deres religiøse tro og betragtede ham som gudernes fader. Om nogle få år ved vi måske meget mere om denne stjernegigant.
Di Justus Sustermans - https://www.rmg.co.uk/collections/objects/rmgc-object-14174, Pubblico dominio
Portræt af Galileo Galilei malet i 1636 af Justus Sustermans
Jupiters fire største satellitter blev først opdaget af den pisanske astronom Galileo Galilei i 1610. De hedder Io, Europa, Ganimede og Callisto. Observationen af disse måner gjorde det muligt for Galileo at konstatere, at disse fire objekter kredsede om planeten Jupiter. Han forstod derfor, at ikke alle objekter i universet kredsede om Jorden. Dette udsagn var et solidt argument til fordel for den heliocentriske teori om Niccolò Copernico. 
Di stewartde - Jupiter, CC BY 2.0, https://commons.wikimedia.org/w/index.php?curid=6734899
Jupiter og dens fire Galileiske satellitter
Af disse fire satellitter har missionen Juice (en forkortelse for Jupiter Icy Moons Explorer) til formål at undersøge tre af dem. "Io er en måne fuld af svovl og lavaforbindelser og er uden interesse for den pågældende undersøgelse. Europa, Ganimede og Callisto er ismåner, og man håber, at der gemmer sig et hav af flydende saltvand under overfladen af Europa, hvilket teoretisk set kunne gøre den til en god kandidat til at huse (eller have huse) livsformer. Ganimede er den største satellit i solsystemet, mens Callisto er en krop fuld af kratere, som også kunne rumme saltvand i undergrunden.
Di NASA https://web.archive.org/web/20070101114206/http://spaceprojects.arc.nasa.gov/Space_Project
Tredimensionel model af Jupiters måner
Missionens faser er lange og komplekse, når man tager i betragtning, at planeten i gennemsnit er 700 millioner km fra Jorden. Efter opsendelsen vil det tage mindst otte år for missionen at nå Jupiter ved hjælp af fire gravitationsslynger (tre omkring Jorden og en omkring Venus) for at få den nødvendige energi, da solpanelerne ikke vil indsamle meget. Den skulle nå Jupiter i juli 2031; seks måneder før den kommer i kredsløb, begynder den videnskabelige fase. Sonden vil tilbringe flere måneder i kredsløb om Jupiter og gennemføre 35 fly-by i baner omkring Europa, Ganimede og Callisto. Til sidst, i 2034, vil den komme ind i kredsløb om Callisto og dermed blive den første kunstige satellit, der kredser om en anden planets måne.
Di NASA https://web.archive.org/web/20070101114206/http://spaceprojects.arc.nasa.gov/Space_Project
Et billede af planeten taget af Pioneer 10 den 1. december 1973 fra en afstand på 2.557.000 km (NASA)
Vanskelighederne ved en sådan mission er indlysende, både med hensyn til den nødvendige teknologi, know-how, og også med hensyn til tålmodighed, da resultaterne af dette arbejde vil kunne ses om et årti. Nogle af de udfordringer, der skal overvindes, er f.eks. temperaturområdet. Sonden skal nemlig kunne modstå temperatursvingninger fra 125 °C til -230 °C (257 F til -382 F), og alle dens instrumenter skal kunne modstå disse temperaturændringer. Desuden skal kommunikationen foregå med et interval på ca. halvanden time, så køretøjet skal være så autonomt som muligt.
Di European Space Agency - Hubble captures crisp new image of Jupiter and Europa, CC BY 2.0, https:/
Billede af Jupiter, taget af rumteleskopet Hubble på NASA/ESA den 25. august 2020
Sonden vil være udstyret med meget højteknologiske instrumenter, hvoraf mange er fremstillet af italienske hold, men ikke kun. Der vil f.eks. være Janus, et kamera med høj opløsning til overvågning af Jupiters atmosfære og til grundig undersøgelse af dens ismåner. Majis er på den anden side et enormt telelinse, som gør det muligt at observere og karakterisere skyer, is og mineraler på overfladen af de tre måner. Der er også blevet bygget de største solcellepaneler til en interplanetarisk mission samt mange andre sonder, der kan "se" ind i månernes islag.
skuespillere, sangere og forfattere
26/04/2024
nyheder om de store hollywoodskuespillere
25/04/2024
Informativa ai sensi della Direttiva 2009/136/CE: questo sito utilizza solo cookie tecnici necessari alla navigazione da parte dell'utente in assenza dei quali il sito non potrebbe funzionare correttamente.